søndag den 1. november 2015

Traditioner er gode at se frem til



Dette er et billede fra Aarhus festuge 2015, hvor mine skønne veninder (der mangler to på billedet) og jeg har en tradition med at spise tapas og høre musik på CanBlau scenen på Klostertorv...

Traditioner ser jeg som sammenhold, kærlighed og at vi vil hinanden. Når vi veninder mødes til denne faste tradition, hvert år i festugen, sammen tid og sted, er det fordi det betyder noget for os, det er rart at kunne se frem til at være sammen om en kulturel begivenhed, en samhørighed,drinks og sjove minder... en historik bliver skabt og vi kan referer til sidste års oplevelser, samme tid og sted. Det giver os en plads i hinandens liv og historie, som vi ikke vil være foruden.

Når jeg slår ordet tradition på Wikipedia, står der følgende:"Tradition (lat. tradere overgive), er en procedure, som gentages igen og igen, fra generation til generation, år efter år. I forbindelse med begrebet tradition er det væsentligt at kende traditionens oprindelse, således at der kan tages udgangspunkt i tid og sted. Ændringer af traditionen vil efterfølgende historisk kunne registeres. For eksempel er det nu sædvane i Danmark og mange andre lande at anskaffe et juletræ i løbet af december måned og evt. danse om det, ved fejring af julen, men sådan har det ikke altid forholdt sig. Der er således tale om en ændring eller modernisering af traditionen"

Traditioner er kommet for at blive, husk at bevare dem, de er vigtige i ethvert forhold og det står dig frit for, hvordan du vil forme traditionerne, så de bliver ved med at være tilbagevendende hyggelige begivenheder, i dit og din familie eller vennekreds.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar